Den Ortodokse Kirke
Østens oldkristne kirke med ikoner og liturgi
Ca. år 30-33 e.Kr.; udskilt fra Rom i 1054 (Det Store Skisma)
Jesus Kristus og apostlene; udviklet i det østromerske rige
Ca. 240 millioner medlemmer
Beskrivelse
Den Ortodokse Kirke er en af de ældste grene af kristendommen og brød i 1054 endeligt med Rom under Det Store Skisma. Kirken består af selvstændige nationale kirker — bl.a. den russiske, græske og serbiske ortodokse kirke — som anerkender den økumeniske patriark i Konstantinopel som æresoverhoved. Gudstjenesterne er kendetegnet ved lange, sungne liturgier, røgelse og brug af ikoner som hjælpemiddel til bøn. Ortodoks teologi lægger vægt på troens mysterium, treenigheden og 'theosis' — tanken om, at mennesket kan blive forvandlet i lighed med Gud. Traditionen og kirkefædrenes lære spiller en central rolle.
Kerne-trospunkter
- Trofasthed mod de syv første økumeniske kirkemøder
- Bibel og hellig overlevering er ligeværdige
- Ikoner er 'vinduer mod himlen' og bruges i tilbedelsen
- Theosis — mennesket kan vokse i lighed med Gud
- Patriarker leder selvstændige nationale kirker
Sakramenter & ritualer
Syv mysterier: dåb, myronsalvelse, eukaristi, skriftemål, ægteskab, præstevielse, sygesalvelse